søndag den 10. februar 2013

Spidskålssalat med æble, mandler og sesamfrø

Jeg har været hos mine forældre og søstre denne weekend. De sidder i 'flytterod' og dagen i dag er blevet brugt på at restituere efter en hård uge med malerarbejde og flyttekasser. Da alle var godt brugte, lovede Emma (min yngste søster) og jeg at fremtrylle dagens aftensmad.


Mor havde taget en gang lækker hakket oksekød op (fra naboens grauvier-kvæg). I køleskabet lå et helt spidskålshoved, og spidskålssalat poppede op i hovedet på mig.

Jeg blev første gang introduceret til en udgave af 'spidskålssalaten' hos et vennepar til nytår. - og jeg var helt tosset med den :-) ... Jeg har nuppet en del af opskriften fra Frk. Saust, men valgte dog at købe mig til vinaigretten :-)

Ingredienser:


1 spidskålhoved
2 æbler (syrlige)
100 gram mandler 
1/2 dl. sesamfrø
1 1/2-2 dl. Svansø dijon vinaigrette

Fremgangsmåde:


  1. Snit kålhovedet fint og skær tilsvarende æblerne i fine skiver. 
  2. Mandlerne halveres eventuelt, og ristes på panden. De tages af, og sesamfrøene ristes også lysebrune. (Lad mandler og frø køle af inden de blandes i salaten)
  3. Bland vinaigrette, kål, æbler, mandler og frø. Smag evt. til med ekstra salt og peber. 
Til bøfferne og salaten lavede vi rodfrugter i ovnen krydret med timian og salt... - mums :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...